Oplevelser på vandet med udgangspunkt i Frederiksværk og Athen
Velkommen
S/YTack er vores Dehler 41 DS 2003. Det er transportmiddel og hjem, når vi tager på oplevelser i DK. Hjemmehavnen er Frederiksværk. Kortere ture – aften eller weekend går oftest til et sted i Isefjord eller Roskilde Fjord. Flere sammenhængende dage går til nærområdet i DK mens de fleste ferier inkluderer omkringliggende lande.
S/Y Lady in Blue er en Bavaria 43 C 2009. Vi ejer 1/3 del af båden og den er udgangspunktet for sejleroplevelser i Middelhavet. Pt. (2021) i området omkring Athen.
Sidste sejltur mod Aigina. Der var lidt vind og turen er ikke lang, MEN vi skal køre 3 motortimer for at få noget diesel gennem filteret inden vi afleverer til Jan og Brita. Derfor motorsejlads. Ankring udenfor Aegina havn, hvor vi har aftalt at skifte imorgen. Straks efter ankeret er droppet, bades der
Arbejdet genoptages. Skift af dieselfilter for at kontrollere mængden af snavs efter chock-behandlingen mod dieselpest. Skift af dieselfilter griser lidt – man skal have en bøtte under, der kan optage dieselspildet. Eneste løsning var at knubse det sidste is, for den bøtte fungerede perfekt til formålet. Filterskift, kontrol af snavs i gl. filter, der ikke var alarmerende. Efterfølgende skift af vandpumpe, der var utæt i pakningerne. Det betød den kørte kortvarigt med mellemrum – især irriterende om natten. Vask af båden udvendigt med havvand.
Efter badning måtte vi i land. Færge-billetter, afklaring af havneplads-muligheder, afklaring af vaskemuligheder (vi overleverer båden med vaskede håndklæder, sengelinned osv.). Kaffepause og derefter promenadetur.
31/7 kl. 12 i Aegina havn skal vi skifte med Jan T og Brita. Der gøres rent fra morgenstunden og pakkes. Det er ikke muligt at booke plads i havnen, så vi holder løbende øje med hvornår der går både ud. Havnen er propfyldt hver dag, så hvorfor skulle havnen etablere et bookingsystem? Omkring 11:30 går 2 både ud og kun 1 ind. Af sted! Vi snupper den ledige plads og ligger helt centralt i byen. Kort efter ankommer Jan T og Brita og lang instruktion blandet med hygge, breder sig. Vi har ikke set hinanden før, men snakken breder sig naturligt. Sådan er det oftest blandt sejlere. De sveder ikke bare – de perler af sved, og sådan er det de første par dage når man kommer fra DK til varmen inden i en havn. Vi forslår selvfølgelig de lægger sig ud for anker ved førstkommende lejlighed. Havnen er for snavset til at bade i, men lige udenfor bader man i et akvarium. Det er den letteste måde at få tempereret kroppen på. Vi får spist frokost sammen inden vi smutter over og tager flyvebåden til Athen. Turen hjem forløb relativt begivenhedsløst bortset fra at vi havde betalt for kufferter hos booking-agenten. Men de var ikke booket hos Norwegian. Altså måtte vi betale igen :-(. Vi har lige en høne at plukke med den agent!