23/6/2017 Oostende->Dunkerque

HONK-HONK-HONK. Et øjebliks forvirring – har vi en alarm vi har glemt at afstille….??, men den var god nok. Kl. 05:00 skulle vi af sted, hvor strømprognoser og vindprognoser gav os 4-5 timer til at slippe til Frankrig. De næste dage melder om hård vind (og kuling) fra vest, så det er nu eller først om 3-4 dage. Af sted og ud af havnen. Vi vidste allerede fra afgang, at det ville blive motorsejlads, for på kryds ville vi ikke kunne nå frem inden vinden bliver temmelig hidsig. Det blev til trods for kun 8-10 m/s en noget bumlet tur, da vinden var mod strømmen og det giver ret krappe søer. På et tidspunkt måtte vi simpelthen reducere farten for at undgå at skulle smadre hver eneste bølge. Fremme i Dunkerque  – teltet op og en tiltrængt kop morgenkaffe. Nu blæste det omkring 12 m/s, og selv ved fuld solskin og lune temperaturer, bliver det en anelse køligt. Freden sænker sig. Og så…

Næsten alle sejlerhistorier indeholder fortællinger om flyvefisk, der helt umotiveret lander på båden. Denne fortælling skal ikke være en undtagelse! Bedst som vi sad der og nød stilheden, lød der et bump/klask ovenpå teltet. Der lå en lille fladfisk og sprællede. Som en ren refleks fik den et ordentligt dask nedefra, så den kunne humme sig, men den landede igen næsten samme sted. 2 sekunder senere landede et par store mågefødder ved siden af. Den fik også et dask, hvilket fik den til at lette, men kun kortvarigt. Et øjeblik efter forsvandt både mågefødder og fladfisk. Væk var begge dele ligeså hurtigt som de var kommet. En efteranalyse må gå på, at mågen har snuppet en af de små fisk fra en af fiskekutterne, der lige var kommet ind, tabt fladfisken, der landede uskadt på vores telt for derefter igen at blive forenet med mågen og fortsætte som flyvefisk…

Efter kaffe skulle indersiden af øjenlågene lige studeres en times tid, og så var det på cyklerne og på opdagelse i byen. Man kan ikke komme til Frankrig uden at gå på café. Kaffe og kage indtages på pladsen foran Eglise Saint Eloi, som er eneste historiske bygning i Dunkerque, der overlevede 2. verdenskrig.

I øvrigt var det en positiv oplevelse at komme til et land, hvor autoriteterne er danskervenlige (ingen skældud som i Holland). For at tilkendegive deres sindelag, fører mange både her danske kendingsbogstaver

(tror måske de mener DK betyder DunKerque og ikke Danmark)

I erkendelse af, at vi ikke kommer på vandet de næste 2-3 dage, har vi lejet en bil. I morgen går turen ud i det franske landskab.