01/07/2017 Weymouth -> Dartmouth
Som beskrevet i går, kom vi ikke af sted fra Weymouth i går nat. Vinden var kraftigere end prognosen lovede, og så var prognosen i øvrigt blevet opjusteret. Det er den ene del. Den mindst ligeså vigtige er, at bølgeprognoserne ikke tager højde for problemet med vind mod strøm. Bølgerne bliver krappere, højere og kortere, hvilket gør man banker helt uudholdeligt i søen. Beslutningen blev derfor at gå i seng igen kl. 03:30. Synd for naboen, der lå udenpå. Han var også oppe, fordi vi havde forvarslet vores afgang.
Så det blev endnu en dag i det dejlige Weymouth. Vi har i nattens løb være udsat for et angreb fra luften, der ville være en af de gamle styrtbombere fra 2. verdenskrig værdig. En måge have overskidt vores dæk og samtidig havde ladet bomberegnen passere en af dækslugerne, der var åbnet maks. 15 grader (så det ikke regner ind). Det betød at noget af lasten landede i hynderne i salonen. Møgdyr!!!
Den ekstra tid blev brugt til at spadserede op til det gamle Nothe Fort, der nu er blevet til museum. Hvilken herlig overraskelse. Byen har været en vigtig del af bataljer med franskmænd og tyskere gennem tiden. Den var en vigtig del af D-dag, hvor rigtig mange af de amerikanske tropper blev afskibet herfra. Museet drives af frivillige, og det var ikke så lidt bedre end det vi så i Calais!.
Hvor blev den skide måge nu af?
Weymouths historie fra tilbage i 1600 tallet, 1. verdenskrig og 2. verdenskrig i illustrationer og tal. Vi må sikre os, der ikke kommer en 3.!
15:30 var næste mulige afgang i forhold til tidevand. Her er det ikke kun behageligt og smart at gå rigtigt i forhold til at have medstrøm. Der er også så kraftig strøm omkring Portland, at vandet på nogle tidspunkter er næsten umuligt at sejle i. Af sted vi gik med forventning om motorsejlads hele vejen i modvind. Det blev det også… Mere vind og mere bølge end forventet, men vi kom trætte frem til Dartmouth og fandt ind til Darthaven Marina i buldermørke kl. 00:30.
Her er plotter igen godt. Der er klippeformationer i indsejlingen, og de er ikke belyst af lysbøjer. Svær navigation fra papirkort, hvor man så bliver nød til at holde god afstand til alt. Kald til havnen. Vi tror nok vi vækkede havnevagten, da vi kaldte på VHF’en, selv om hun benægtede at hun sov…. Anvisning af plads A17!?!? I mørket er alle pladser sorte. Heldigvis viste den kvindelige havnevagt sig at være serviceminded, og kom ned og viste os hvor vi skulle ligge.
Ost og rødvin til ‘aftensmad’, og i seng kl 01:30.