18/07/2017 Sightseeing på Isle of Man

I går forhørte vi os i turistinformationen om hvordan man bedst kommer øen rundt på bare én dag. ‘Det kan i ikke’, var det første og umiddelbare svar. Men så kom køreplaner for både hestetrukket sporvogn og kulfyret damptog frem, og der blev lavet en fornuftig plan, som faktisk kunne bringe os øen rundt på én dag – i hvert fald til de mest spektakulære steder.

Vi startede derfor dagen tidligt med at tage bussen til øens største by Douglas, som ligger på østkysten.

Der var ebbe…

Herfra ville vi videre med damptoget til Port Erin på sydspidsen af øen. Vel ankommet til togstationen blev vi afvist med ‘Sorry folks, the train is full at the moment, next train in 2 hours’ – toget er fyldt, tag næste tog om 2 timer! Et par skoleklasser havde set sig lune på en tur med dette historiske transportmiddel fra 1874 og havde tilsyneladende fortrinsret. Nå, men vi lader os ikke slå ud så let, så vi hoppede på en anden bus til Port Erin og nåede at se denne lille havneby en times tid inden vi så kunne tage damptoget tilbage til Douglas. Et par fiskeres landing af krabber trak vores opmærksomhed og Jan gik tur i havnen og lod sig fascinere af de tørlagte både.

 

– og denne fisker gik ganske simpelt ned i havnen til sin båd, der lå på sandbunden, og hentede krabbefangsten.

Tilbage med damptog

fra denne perron, som vist også er blevet brugt tidligere?

Mette scannede hjemmevant vognene og stilede målrettet mod 1. klasse. Man plejer at rejse med stil…

Hvorfor ikke rejse på 1. klasse – også når det er i røg og damp….En rigtig hyggelig tur igennem smukke landskaber tilbage til Douglas.

En rigtig tur på prærien i det vilde vesten (måske falder rundballen udenfor kulissen)

Næste seværdighed var Snaefell, øens højeste punkt i 622 meters højde. Turen hertil foregik først med hestetrukket sporvogn langs strandpromenaden i Douglas

og derefter med 70 år gammel elektriskdrevet sporvogn.

   

Vi kørte gennem frodige skovstrækninger og vidtstrakte marker, hvor høet lå klar til at blive presset. Det bumlede og skrumlede op af de stejle klippesider og ofte med kun ½ meter fra skinnerne ud til kanten, men udsigten og landskabet helt fantastisk. Man prøver – selvfølgelig – at indfange de flotte scenerier med kameraet, men det bliver altid kun et sølle surrogat for den  ægte oplevelse.

Der var koldt og blæsende på toppen af Snaefell.

Varmedisen forhindrede os i at se de 7 riger, som der ellers ‘prales’ med i brochurerne og caféen var kedelig, så vi hoppede hurtigt på vognen igen og gentog oplevelsen af den fine tur blot omvendt – først med el-sporvognen og så med heste-sporvognen. Sådan laves en 3-punkts-vending med hestesporvogn. Samtidig slås alle ryglæn til modsatte side…

Og så kan man så sidde i sin hestetrukne sporvogn kllippetiklop – 10 km. i timen – og så må lufthavnsbussen pænt blive bagved. Hvorfor er alle politikere så forhippede på at få lagt skinner ned i kørebanen i en tid på vej mod selvkørende biler/busser?

Vejret har hele dagen vist sig fra sin allerbedste side og vi kunne sagtens have nået at sightsee’e i Douglas, men valgte muséer og butikker fra denne gang og fangede i stedet bussen tilbage til Peel. Tilbage på båden fik vi en snak og en øl med et svensk par, som er på vej til Kanarieøerne! De har sejlet den modsatte vej rundt om England og vi fik udvekslet lidt tips om gode og mindre goder steder at opsøge på vores videre færd.

I morgen sejler vi videre til Belfast.