28-29/7/2017 Crinan Canal

Kanalen består af en sluse mod havet i begge ender og så 7 broer og 14 sluser undervejs mellem de 2 punkter. Disse sluser er næsten alle manuelle og selvbetjente. Det bringer os op til en maksimumhøjde på 25-30 meter over havet. Det var jo forventningen, at Mette skulle betjene sluserne, men sådan gik det ikke helt. Det er jo meget sjovt de første par gange, men efter en 3-4 stykker har man ligesom fundet fidusen, og så er det bare arbejde, der skal gøres.

Alle større både har en galionsfigur

Desværre er Tack så stor, at der ikke rigtig er andre, der kan sluse sammen med os. Det er ellers den smarte version af finde en lille båd med en masse om bord, som kan sættes i land og gøre arbejdet. Det optimale er altid at have 2 om bord på båden, men det kan beviseligt også godt klares af en person. Hårdt arbejde på dag 1. På anden dagen havde vi egentlig tænkt os at starte sent, men så dukkede der 3 både op lige bag os. Af sted før dem! Nu går det jo lidt langsomt med slusning, når det hele skal klares af en på båd og en på land. Det blev de selvfølgelig lidt trætte af at vente på. Løsningen er jo at hjælpe, så pludselig var vores videre færd langt lettere 🙂

Det blev en kanaltur med ‘fifty shades of grey-vejr’. Vi startede slusningen i styrtende regnvejr og vi sluttede slusningen i styrtende regnvejr, men ind i mellem kom solen faktisk frem, mens de tunge mørke skyer lå på lur over højdedragene. Smukt ved jorden, men truende for oven. Kanalen snor sig gennem landskabet og ind imellem er kanalen så smal, at der er anlagt vigepladser, for at modgående både kan passere hinanden. Der er anlagt fin cykelsti hele vejen langs kanalen og den blev flittigt brugt – trods vejret.

Når man kommer til en bro, der ligger lige rundt om hjørnet, skal man bruge hornet. Det er skippers opgave…

Vi ville egentlig gerne have opdateret med oplevelser lidt før, men vi har simpelthen været frakoblet verden i 1½ døgn. Ingen telefon, intet internet – det er jo en anelse uvant! Crinan – en by uden trådløs forbindelse til omverdenen. I coffee-shoppen annonceredes med gratis WiFi, det var nok en kop værd. Men ak, internettet virkede ikke. ‘Det er aldrig så godt i regnvejr’, fortalte den søde dame i coffee-shoppen og forsøgte med genstart af routeren flere gange.

Hvordan klarer skotterne dette i dagligdagen?

Jo….

Den kan da kun være til pynt. Der er ingen busstop i nærheden, så læskur er den jo ikke…. Sørme så! her kan man indkaste op til 3 forskellige møntstørrelser og ringe til den store verden!