20-22/08/2017 Peterhead->Lemvig

5 dage med at vente på det rigtige vejr er gået. Det ene lavtryk efter det andet er faret gennem Nordsøen. Vi har mens vi lå i Peterhead flere gange kigget op, og tænkt at nu var det dejligt sejlvejr. Vi havde planlagt turen til mellem 2½ og 3½ døgn. Dvs. vi skulle have acceptabelt sejlvejr i den periode, men startende med fornuftigt vejr i Peterhead, godt vejr midt i Nordsøen efter 30 timer og godt vejr i Thyborøn efter 60 timer. Og vejret har været særdeles ustabilt i denne periode. Hvordan skal man som sejler kunne forudsige vejret i 3 døgn, når meteorologerne ikke engang kan forudse 1 døgn?

Det kan vi heller ikke, men da en højtryksryg byggede op og skulle passere østover, måtte der være håb. Højtryk er relativt stabile. På forsiden af højtryksryggen er der nordvestlig vind – på bagsiden sydøstlig.

Vi skal sejle 100 grader, så sydøstlig vind er ikke spændende. Altså må vi af sted på forsiden, selv om det betyder vi ind imellem må sejle gennem områder, der 12 timer tidligere har haft væsentlig mere vind end når vi sejler igennem. Sidstnævnte er ikke specielt attraktivt, da høje bølger og ingen vind er noget rigtigt skidt! Samtidig kan vi se, at højtrykket i starten bevæger sig hurtigere end os, så vi VED, at vi får en del af turen med motor.

Inden vi gik, kom en båd ind fra Isle of Man. Dette er lidt ekstremt, men her ovre går de ikke meget op i bådenes udseende

Vi lå sammen med SYMI, en dansk båd (særdeles velholdt) fra Fredericia, der havde sejlet rundt om Island og lige som os, gået gennem den Caledoniske kanal. De havde luret samme sejlplan som os men gik af sted 6 timer før os. Det betød de gik i mere sø og mere vind end os. Som de sagde: Vi er blevet vugget rigtig meget på turen, så det betyder ikke noget.

Vi gik af havnen klokken 15 lokal tid. Her kalder man op til Harbour Control og beder om tilladelse til at gå ud. I England forlader man sig ikke på, at søfarende har øjne i hovedet og undlader at sejle ind i hinanden. Vi fik heldigvis tilladelse direkte (vi hørte om en anden sejlbåd, der måtte vente 1½ time). Af sted gik det. 1½ meter bølger og 8-9 m/s agten tværs. 8 knob. Humøret er højt!

Noget af det første man lige gør, er at trække en kurslinje mod målet i Thyborøn. Det er en lige fugleflugt, men vi sejler jo på en rund jord, og med 600 km til målet, kurver kurslinjen tydeligt :-).

Vagtplanen er lidt flydende bortset fra nattevagterne. Skipper SKAL tage al mørkesejlads (7-8 timer). Altså betyder det, at det er vigtigt at denne periode bruges til søvn af skipperkonen, så der kan skiftes vagt ved daggry. Første solnedgang – her for sejl med støtte af motor.

I løbet af natten faldt vinden til 2 m/s agten ind. Det betød at det nye storsejl måtte ned, da bølger gav krængning skiftevis 25 grader til den ene side og så den anden. Alt væltede rundt i båden gennem natten, men heldigvis sov Mette nogenlunde stabilt, som en sjælden gang havde taget sig en søsygepille. Allerede tidligt på natten dukkede der et rødt skær op i horisonten. Det var flammerne fra det nærmeste britiske boretårn. Kursen går lige gennem oliefelterne, så der er lidt zigzag, men generelt er der masser af plads. Der ligger støtteskibe omkring tårnene, der kalder op, hvis de kommer i tvivl om vi holder os på tilstrækkelig afstand. Det skete tidligt på morgenen, hvor vi længe havde ligget på samme kurs mod et boretårn. De ville lige sikre sig, at vi ikke lå og sov, men så snart vi svarede, mistede de interessen. Og det var i god tid de reagerede…

En af de platforme vi senere sejlede forbi

Når man bliver døsig, er det vigtigt at sove mens vi begge er på dæk. Men sove på dæk kræver en del tøj – varmt er det ikke!

Senere på dagen kom vi igen på forsiden af højtryksryggen. Vinden var tilbage og motoren blev standset. I alt har vi nok haft den i gang i 15 timer, men ikke for fuld skrue mens sejlene var oppe. Vi havde på forhånd vedtaget at 6 knob var minimumsfarten.

Vi måtte jo også gennem norsk farvand. Lidt underligt at sejle fra England til Danmark, og så skulle omkring norsk farvand, men det blev jo vedtaget af en Hækkerup engang i festligt lag…

2. solnedgang

2. nat var der gang i gaden. Op til 12 m/s agten tværs. Bølger over 2 meter og ofte loggede vi over 10 knob ned af bølgerne. Det er selvfølgelig ikke sejlads på et stuegulv, men med tryk i sejlene var rullene ikke så voldsomme som natten før. Og fremad gik det!

Mette sov igen fornuftigt i løbet af natten, mens skipper selv med en dyne pakket omkring, ikke kunne holde varmen. Så da det blev lyst var det godt at få byttet og komme nedenunder og få et par timer på øjet!

Lige over middag fik vi land i sigte og bølgerne var nu reduceret væsentligt. Pragtfuldt sejlvejr, men ikke til bikini.

Indsejling i Thyborøn 15:15 lokal tid. Det gør man jo bare i DK – ikke noget med at få tilladelse over radioen først. Vi mødte selvfølgelig et par andre fartøjer, men dem sejler vi jo udenom. Helt anderledes end i UK, hvor trafikerede områder administreres som en lufthavn.

I Thyborøn har de købt en mølle på tilbud. Der var kun råd til 2 vinger…

Ude på søen stod én ting klart, vi skulle have fast grund under fødderne ved førstkommende lejlighed, dvs. i Thyborøn. Men grænser flyttes og opstemt af den nu relativt flade sø og det dejlige vejr, fortsatte vi til Lemvig. Her har vi aldrig været, og vejret stod på ‘Smukt’.

Fremme efter 330 mil og 47 timer med indtagelse af meget vand og ikke ret meget andet. Men med lidt lydbog undervejs blev det ikke rigtig kedeligt.