Det med bådnavne er svært!
Vores gamle båd (Dehler 36 CWS) hed Noatun. Symbolikken her var, at i Noatun lå Njords bolig i skoven ved vandet. Njord er gud for søfart i den nordiske mytologi. Vi har haft rigtig mange dejlige ture i Noatun med ca. 1500 sømil om året gennem 9 år. Når vi har ligget på vandet i dejligt vejr på vej til spændende oplevelser, eller på vej hjem fra en dejlig tur, har jeg altid følt mig meget taknemmelig for at have denne mulighed. Lystsejlads er på ingen måde forbundet med at skaffe til dagen og vejen. Det er som ordet siger alene lystbetonet. På en af disse ture besluttede jeg at min næste båd skulle hedde TAK. Tak for at man har denne mulighed. Tak for at vi i vores del af verdenen kan gøre den slags og ikke alene skal koncentrere os om overlevelse.
Det synes Mette blev lige lovlig højtflyvende og måske også lidt religiøst. Måske fordi vores vielsesord for mange år siden var Efeserbrevet 5,20: “Sig altid Gud, vor Fader tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn”. Det blev til mange gange ‘tak’ i præstens tale, og måske han ‘takkede’ lidt over…
Derfor endte kompromiset med Tack med undertrykt ‘c’. Det er så måske lovlig svensk eller engelsk. Men det er den engelske version valget faldt på. For ikke sejlkyndige kan oplyses, at det ikke er muligt at sejle for sejl direkte mod vinden. Det må gøres i zigzag mod vinden med ca. 45 grader skiftevis fra den ene og den anden side. Når man skifter vindside, siger man på dansk at man ‘vender’. På engelsk er dette et ‘Tack’.
Navngivningen blev fejret med Retsina. Det eneste gode man kunne sige om den var, at den fulgte med båden. Næst efter smagen var det dårligste man kunne sige, at der var flere STORE flasker af den…
Jan